Branding-lavthængende-frugter
Picture of Ida Ulrich Bregnhøj

Ida Ulrich Bregnhøj

Indehaver, Kernekommunikator

Lavthængende frugter til din hjemmebranding

Laver du også din egen markedsføring på sociale medier? Mindre virksomheder kan selv gøre en stor forskel omkring branding på sociale medier, men din succes afhænger af, om din indsats er planlagt, struktureret og sammenhængende. Læs mine bedste råd til at høste de lavthængende frugter til din hjemmebranding, og nå dine mål med få midler.

Branding er den historie, du fortæller om din virksomhed, og dermed den merværdi, du tillægger dit produkt. Du kender sikkert flere store virksomheder, som har været så gode til det, at vi forbinder deres navn direkte med produktet. Jeg tænker f.eks. på Kleenex, Genvex eller Hoover, som for mange er synonyme med papirlommetørklæder, boligventilation, og det at støvsuge (i hvert fald i engelsktalende lande, selvom der blot er tale om et brand inden for støvsugere). Man kan brande sig på mange måder, og det handler om alt fra kvalitet og kundeservice til visuel identitet og personalepolitik. Det handler om at finde de gode historier at fortælle om din virksomhed, og endnu vigtigere: at du når ud til målgrupperne med dem.

Branding-sociale-medier

Når vi så taler om sociale medier, bliver det pludselig rigtig interessant i branding-sammenhæng. Hér har du mulighed for at fortælle dine historier direkte til målgrupperne. Du kan skabe løbende, engagerende opslag, og interagere direkte med dine mulige kunder. Med Facebooks værktøjer til annoncering kan du samtidig lære en helt masse om dine målgrupper og deres vaner. Herunder finder du  3 områder, som du kan fokusere på for virkelig at få noget for din indsats med branding på sociale medier.

1: Planlæg din aktivitet på sociale medier (og sæt dig et mål)

Uanset hvad du sælger, har du sikkert allerede en virksomhedsprofil på Facebook, Instagram, LinkedIn eller et helt andet socialt medie. Måske har du allerede leget lidt med opslag og annoncering, men når ikke rigtigt ud over stepperne. Mit bedste råd er at planlægge din tilstedeværelse og sætte dig nogle mål. En plan gør det nemmere at skabe flow i dine opslag, og afstemme dem med vigtige datoer i din virksomhed (udsalg, holdstart, ferieplanlægning osv). Specifikke mål giver dig noget at planlægge ud fra, så du kan se, om du opnår det, du gerne vil. En målsætning kan være at få flere likes på din Facebookside eller generere trafik til din hjemmeside. 

Strategi-branding-markedsføring-planlægning-Kernekommunikator

Jeg er selv stor fan af kampagner, som genererer likes, fordi det udvider dit publikum for opslag. Jeg ser det faktisk, som et alternativ til nyhedsbreve, hvis du altså kan undvære folks kontaktoplysninger. Når du øger din følgerskare kan du målrette din annoncering yderligere, og starte annoncer, som genererer trafik til din hjemmeside. Har du opsat Facebookpixel på din hjemmeside, høster du samtidig de besøgendes data. Disse data kan bruges til yderligere målretning af din Facbookannoncering, osv. Det er i mine øjne en sand guldgrube, og giver samtidig mulighed for at lege med annonceringsbudgettet helt ned til ganske små beløb. Læs mere om Facebookannoncering i råd nr. 3.

2: Giv den gas i Google My Business

Google kan utrolig meget inden for betalt annoncering, men sandelig, om der ikke også er meget at hente helt gratis, hvis man bare vil lægge lidt tid i det. Google My Business er en platform for virksomheder, som gør det nemt at finde de oplysninger, du har registreret. I søgemaskinen kender du sikkert allerede funktionen, fordi den viser dig virksomheder, når du laver en søgning, sammen med telefonnummer, åbningstider og anmeldelser. 

 

Men Google My Business kan meget mere end det. Du kan registrere dine varer og tjenester, uploade billeder og skrive indlæg. Faktisk er det en lille hjemmeside og et socialt medie i ét for din virksomhed, og Google elsker det – hvis du altså bruger det. Tænk på funktionen som en ekstra kanal for 

Kernekommunikator-gode-raad-til-markedsforing

de opslag, du alligevel deler på andre sociale medier. Upload et nyt billede af og til, opdatér dine åbningstider, og bed om anmeldelser. Jo mere aktiv, du er, desto højere vurderer Google din værdi. Som en ekstra bonus kan du endda få insigt i, hvordan din virksomhed klarer sig. Hvor mange har fundet dig på Google, besøgt din profil, og derefter din hjemmeside? Hvor mange fandt dig ved en direkte søgning, og hvor mange opdagede dig i en overordnet søgning på dit fag eller din service? Der er et væld af muligheder, og det er bare om at komme i gang. Du skal dog forvente en smule ventetid, da Google først giver dig adgang til en virksomhedsprofil, når du har registreret din virksomhed, og indtastet en bekræftelseskode, som kommer med posten.

 

Find alt hvad du behøver hér: https://www.google.com/intl/da_dk/business/

3: Leg med annoncering i Facebook for Business

Facebook for Business er et utrolig nuanceret værktøj, som gemmer et utal af skatte for den ekstra nørdede virksomhedsejer. Og du finder det ikke på Facebook, men i en platform for sig. Du kan udforske mulighederne for markedsføring, eller nørde igennem med annoncedelen i Facebook Ads Manager. Jeg vil tage jer med til mine favoritter i Facebook Ads Manager, da det er et helt uundværligt værktøj for mig, som rummer en verden af muligheder for at teste og forbedre din annoncering. Desuden er tidspunktet for annoncering på Facebook gunstigt lige nu, fordi brugen af mediet er steget eksplosivt under coronakrisen. Samtidig er annoncepriserne faldet, fordi nogle brancher pga. krisen har skruet ned for deres annoncering, og dermed skabt annonceplads. Konklusionen er, at det er super smart at betale for sin markedsføring netop hér i øjeblikket.

Kernekommunikator-facebook-for-business

Favoritfunktionerne i Facebook Ads Manager

Når du er ny på Ads Manager, skal du først oprette en konto, og bekræfte din virksomhed. Når det er gjort, kan du begynde at lege med funktionerne. Opret en kampagne, og vælg navn og indhold. Du skal tænke grundigt over, hvem du vælger som målgruppe for dine opslag, og hvad du vil have ud af det. Du kan vælge at generere trafik til din hjemmeside, opnå nye likes på Facebook, eller mange andre formål. Min absolutte favorit, når det kommer til annoncering med Ads Manager, er splittest-funktionen. Du kan teste kampagner sideløbende, og finde ud af, hvilken kampagne har størst succes med at opnå det formål, du ønsker. Jeg starter ofte en promovering med at sætte 2-4 kampagner op sideløbende, med én variabel ændret for hver kampagne (f.eks. billede, overskrift eller handlingsknap). Jeg vælger et lavt budget og en tidsbegrænset promovering. Når jeg er tilfreds med, hvordan en kampagne performer, smider jeg hele mit budget efter den kampagne, jeg vil fortsætte med.

 

Kom i gang med Facebook for Business hér: https://www.facebook.com/business/

Gå direkte til Ads Manager hér: https://business.facebook.com/ads/manager/ 

Del artiklen med andre:

Det siger kunderne

Warning: Trying to access array offset on value of type bool in /customers/7/3/b/kernekommunikator.dk/httpd.www/wp-content/plugins/elementor/includes/base/widget-base.php on line 223 Warning: Undefined array key -1 in /customers/7/3/b/kernekommunikator.dk/httpd.www/wp-content/plugins/elementor/includes/base/controls-stack.php on line 695

Dette website anvender cookies. Ved at fortsætte, accepterer du websiden brug af cookies.